Fastholdelse af lærlinge, der er begyndt på uddannelsen er kort sagt en ”god forretning” for
virksomhederne. Der er store udgifter og udfordringer forbundet med rekruttering af lærlinge – som beskrevet i delmål 1. Samtidig kan fokus på fastholdelse være medvirkende til, at lærlingene, når de bliver svende, bliver gode og loyale medarbejdere, samtidig med, at de udgør grundlaget for fastholdelse af høj faglighed, og fremtidig rekruttering af ledere og betroede medarbejdere. Gode lærlingeforløb og fastholdelse kan udgøre en væsentlig byggesten i virksomhedens renommé og dermed rekruttering og fastholdelse af produktionsmedarbejdere.
Som ved delmål 1 vil en undersøgelse af branchens erfaringer danne grundlag for det efterfølgende arbejde.
I samarbejde med branchen gennemføres et pilotprojekt sideløbende med dataindsamlingen. Formålet er i praksis at afprøve, om de parametre, der fremkommer under delmål 1 har betydning for fastholdelsen m.m.
Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse før og efter pilotprojektet med en større gruppe af industrislagterlærlinge. Formålet er at undersøge, om deltagerne i pilotprojektet skiller sig ud.
Resultaterne samles og kan skabe fundamentet for ”best practice” på området.