Slagteribranchen har tradition for at rekruttere bredt for at få lærlinge. Inden for de senere år har .jpg "DSC00252 (150 x 113).jpg")
branchen valgt at skærpe kravene til lærlinge, da det giver en bedre gennemførelsesprocent og dermed er et bedre udgangspunkt for udvikling af gode og indholdsrige lærlingeforløb. Branchen oplever problemer med rekruttering af lærlinge med rette personlige og faglige kompetencer. En del af dette forventes at kunne tilskrives de generelle problemer med at rekruttere unge til erhvervsuddannelserne inden for dele af fødevarebranchen. En anden årsag er formodentligt, at slagteribranchen har et mindre godt ry mht. arbejdsforhold.
Ungdomsforskning viser, at elever i 9. klasse, når de skal vælge uddannelse, lægger vægt på:
- Interesse (her har forældrene stor indflydelse)
- Beskæftigelses- og karrieremuligheder
- Indtjeningsmuligheder
Samtidig er der en forventning om, at antallet af unge på erhvervsuddannelserne generelt vil stige med 5 pct. Slagteribranchen skal have andel i denne stigning og gerne øge antallet af lærlinge med de nødvendige faglige kompetencer endnu mere
Der gennemføres en komparativ analyse bl.a. baseret på det materiale, branchen har om lærlingenes holdninger til deres uddannelse og læreplads. Med udgangspunkt i det tilgængelige materiale suppleres med undersøgelser af baggrunden for de nuværende lærlinges valg af en karriere inden for slagteribranchen. Afhængigt at hvilket materiale, der er tilgængeligt gennemføres der både kvantitative undersøgelser i form af spørgeskemaundersøgelser og kvalitative undersøgelser i form af fokusgruppeinterview.
Der gennemføres også interviewundersøgelser med erhvervsskoleelever fra andre erhvervsuddannelser. Formålet er at få et billede af forskellige og ligheder mellem valg og forventninger hos industrislagterlærlinge og læringen fra andre brancher - fx detailslagterlærlinge.