VIKKI er netop gået i gang med et projekt om rekruttering og fastholdelse af lærlinge og medarbejdere i kødindustrien. Projektet er finansieret af midler fra Svineafgiftsfonden.
Projektets hovedformål er at udvikle værktøjer, der kan bidrage til en forøgelse af antallet af egnede emner til rekruttering af medarbejdere til slagteribranchen samt bidrage til fastholdelse. I udviklingen af værktøjer adskilles der mellem lærlinge og produktions-medarbejdere.
Projektet er derfor opdelt i en række delmål. Arbejdet med de forskellige delmål vil naturligvis foregå fælles, hvor det skønnes relevant og hensigtsmæssigt. Det gælder bl.a. indsamling af data og kommunikationen i forhold til VIKKIs netværk.
Der udvikles en række værktøjer, som kødbranchen kan benytte til employer branding, ”best practice” og afdækning af kompetencer. Værktøjerne udvikles via komparative analyser, bl.a.via kødindustriens eget materiale om bl.a. medarbejdertilfredshed og medarbejderomsætning. Det kvantitative materiale suppleres med kvalitative data i form af interview med nøglepersoner og eksterne analyser. Endelig gennemføres pilotprojekter.

- Rekruttering af lærlinge
- Fastholdelse af lærlinge
- Fastholdelse af medarbejdere
Beskrivelserne af de enkelte delmål findes i menuen øverst.
Kontaktperson Karen Wahlgreen, for nærmere oplysning klik her